Du er ikke hypokonder!


Har du ondt i skulderen? Forklaringen findes muligvis ikke i dine led og muskler, som mange har troet, men netop i dit bindevæv, der også i fagsprog kaldes kroppens fasicer. Bindevævet har en sammenhæng i forbindelse med smerter. Det strækker sig fra toppen af dit hoved til dine fødder, og er kroppens mest følsomme væv, så du mærker det først, når der er noget galt. Forskerne har verden over fundet nøglen, både du og fagfolk har ledt efter, når det gælder din sundhed og smerte reducering.




Fascia lyder måske ikke som noget, du tænker vedkommer dig eller vil vide mere om. Men hvis du sidder og har ondt lige nu, eller havde ondt i skulderen i sidste uge, skal du læse videre. Årsagen til dine smerter findes måske ikke i dine led og muskler, som mange  troede tideligere, men netop i kroppens bindevæv/ fascia. Det skyldes især, at de forskellige bindevævs strukturerer, man troede, blot var passivt og uinteressant, viser sig at være spækket med sensoriske nerver, og væsentligt mere følsomt end dine led og muskler.

Jeg har gennem de sidste 12 år nøje fuldt forskningen af fascia og har udviklet en særlig form for holistisk træning der fokuser målrettet på bindevævet. – Helhedsorienteret bindevævsbehandling og træning har vundet frem i forbindelse med smerter reducering ved adskillige uforklarlige smerteproblematikker som skulder, ryg, knæ og hofter. Det er et gennembrud, at der nu findes veldokumenteret viden, som psykomotoriske terapeuter gennem årtier har arbejdet ud fra.

Bindevæv er vævet, der forbinder og opretholder alting inde i kroppen, og som giver dig feedback om kroppens sundhedstilstand via dens sensoriske nerveender. Bindevævet eller fascierne, sidder blandt andet uden på og inden i musklerne, sener og ledbånd der stort set udelukkende består af kollagenvæv, som er meget vandholdigt med en glat overflade, så musklerne og senerne kan ’glide’ frit mellem hinanden og under huden.

Bindevævet forbinder hele kroppen indvendigt fra top til tå nærmest som en spidermansdragt. Når den snører sig sammen i den ene ende, trækker det i den anden. Spidermansdragten føles rar og smertefri at have på, når den er eftergivelig, varm og hydreret, hvorimod umulig at bevæge sig i, når den er stram og tør. Det samme sker i dit bindevæv, hvilket kan være forklaringen på de uforklarlige smerter og ubehag.
Det er nu veldokumenteret viden, at kroppens utallige lag af bindevæv ikke skal overses, som tidligere, men ses som en levende organisme, der kan forklare hvorfor mange mennesker f.eks. får uforklarlige smerter i skulderne, og lændesmerter eller ondt i hele kroppen, når de er stressede.  Bindevævet er nemlig ekstremt følsomt.

’’Når bindevævet har det dårligt, har du det dårligt’'.

Et sundt bindevæv er glinsende, hydreret og er glat på overfladen og sørger for, at der er flow i kroppen med deres elastiske netværk, og dermed kan muskler, sener, knogler og indre organer bevæge sig frit uden at stivne og klistre sammen. Sundt fascia sørger for, at alt i kroppen kan bevæge sig frit og ubesværet i forhold til hinanden og uden smerter.

Når det hele hænger sammen, og der er direkte forbindelse fra din fod op til dit hoved og fra skulderen til dine fingre, hvor årsagen til kroniske smerter et sted i kroppen ofte skyldes problemer er helt andet sted. Hvis fascien eksempelvis er stivnet og stramt i venstre armhule efter en bortoperation af lymfeknuder i forbindelse med brystkræft, kan det trække hen over brystet til modsatte skulder eller helt om til ryggen. Det kan give smerter og irritation i skulderen eller ryggen, selv om problemet reelt sidder et helt andet sted. I mange tilfælde starter der en ond spiral, hvor du bevæger dig mindre for at undgå smerten, og udvikler dårlige bevægemønstre, derved bliver området endnu mere stift og ømt. I ekstreme tilfælde ender det med at flere områder beskadiges. Vi ved, at jo mindre vi bruger kroppen, jo dårligere har den det.
 

Dårligt bindevæv, dårlige skuldre.

 
Lægerne har i mange år haft svært ved at forklare skuldersmerter, medmindre de kunne se en forsnævring pga pladsmangel eller misdannelse af knogler i og omkring skulderleddet på et scanningsbillede. Men det er stadigvæk kun 10 procent af alle skulderproblemer, der er til at diagnosticere på den måde. I 90 procent af tilfældene er der ikke en synlig forklaring på smerterne. – Nogle gange har folk følt sig som hypokondere, når de gik til læge, fysioterapeut eller reumatolog, og de ikke kunne få en forklaring og årsag på de gener de kom med.
 
Efter jeg har studeret Robert Schleip (Ph. D. Human biolog og Dir. for Fascia Research Group, Ulm Uni.), og hans forskergruppe, der har lavet et utal af forsøg og biopsier af dyr og mennesker med skulderproblemer, her tegner der sig en forklaring på noget af det. Der ses tydelig forskel på bindevæv og sener i forhold til raske personer kontra smerteramte personer. Fascien er tyk, knudret og tørt i skulderen hos de smerteramte, og på tæthold er nerver, blodkar, sener m.m. indeklemt, rodet og klistret sammen, hvor sundt bindevæv er arrangeret fritliggende med plads til bevægelse. Der er tydelige fund på, at det stive ustrukturerede væv indeni matcher personens oplevelse af smerte.
 
Derfor vil jeg anbefale dig at tage hensyn til dit bindevæv og lytte efter når du mærker smerter, og bevæger dig med stræk. Lidt smerte – kan have store konsekvenser! Ifølge statens institut for folkesundhed gælder det om, at gøre noget ved ubehag som ondt i ryggen, skuldrene og nakken, mens det stadigvæk er små gener inden det ender med du bliver alvorligt syg.


Hvad skal jeg vide om bindevæv?

Bindevæv/fascia er den samlede betegnelse for væv, der findes under huden. Dette væv binder, stabiliserer, adskiller og tilfører styrke og er samtidig fyldt med nerveender og dermed et stort indvendigt sanseorgan. Bindevæv er stærkt vandbindende hyaluronsyre fiberholdige celler, der danner en gel, hvori bindevævsfibre er opbygget af kollagen og elastin. Alle disse vævstyper omfatter sener, ledbånd, slimsække, blodkar, lymfer, nerver, muskler og knogler.
 

Hvad er typisk for sundt bindevæv?

Svaret er ganske kort ''at du ikke bemærker det''. Når du generelt føer dig godt tilpas, og har en følelse af at være let i kroppen og endda kan mærke, at dine bevægelser er fjedrende og lette, ’du er i flow’, så har du med garanti et sundt bindevæv. Føler du dig omvendt stiv og ufleksibel og har smerter eller mange skader, når du dyrker motion, er det et tydeligt tegn på at der er noget galt. Når dit bindevæv er sundt har din helingsproces de bedste forhold f.eks. ved sårheling, efter operation, strålebehandling og inflammation.  
 

Hvordan ser usundt bindevæv ud?

Du kan mærke noget er galt, men du kan ikke se det ej heller finder årsagen til dine symptomerne. I et mikroskop ses det derimod tydeligt, hvor bindevævet er sundt og hvor det er usundt. I det sunde væv ligger fibrene i samme retning og adskilt, så det kan glide frit. Mens det usunde væv lægger fibrene på kryds og tværs og er sammenklistret, som et filtret garnnøgle. Det ses også efter en operation, hvor bindevævet er blevet skåret op og vokset sammen i forskellige retninger. Tykt arvæv kan ikke trænes væk, det kræver mange dybe bindevævsbehandlinger for at blive bedre.
 

Hvorfor har stress påvirkning på bindevæv?

Når stresshormonerne dominerer og kroppen gennemstrømmes af dem, trækker bindevævet sig sammen, på samme måde som vi kommer til at trække vejret mere overfladisk. De er begge underlagt det autonome nervesystem, hvori fascierne spænder op af sig selv, når vi er presset og stresset Det kan forklare mange af de ubeskrivelige og frustrerende smerteoplevelser, rigtig mange mennesker med stress har. Du er ikke hypokonder eller psykisk ustabil, nu kan du få en forklaring på dine symptomer og få redskaber til at få det bedre. Når fascierne spænder op, du har smerter og måske også sover dårligt, ender du i en ond spiral, hvor der ikke dannes kollagen og væksthormon, som er to vigtige stoffer, der modvirker stresspåvirkningen af bindevævet.      
 

Hvordan kan du træne dit bindevæv? 

I modsætning til muskler, der vokser ved styrketræning gang for gang, er bindevævet ’’langsomt’’, til at ændre sig og det kræver tid og tålmodighed. Du kan ikke engang fremskynde processen ved at træne ekstra meget, for fascien udvikler sig langsomt ligesom bonsaitræ. Det er individuelt fra person til person, men med et lidt andet fokus end når du styrke- og kredsløbstræner kan du forebygge skader og genvinde bevægeligheden igen. En til tre timers fokuseret bindevævstræning som Fascia flow, pilates eller tai-chi om ugen vil være med til at forbedre vævsstrukturerne. Du skal gerne have en restitutionstid på cirka 48 timer. Din restitution er ekstra vigtig, da det er her kroppen knokler med af producere nyt kollagen og elastin. Hvis du ikke får hvilet, nedbryder du frem for at opbygge kroppens væv. Det tager mellem 6 – 12 måneder, før kroppen har genopbygget halvdelen af den ekstracellulære matrix.
 

Fascia fokuseret øvelser

 













Hvordan passer du på dit bindevæv?

Det gør du ved at bevæge dig, så ofte du kan og især strække kroppen godt igennem, både når du vågner om morgenen efter en god nattesøvn og ved i det hele taget at lytte til din krop og bevæge og strække dig flere gange om dagen. Bindevævet er formbart og påvirkeligt til forbedring og styrke til et sundere og mere smertefrit væv. Når du sætter tempoet ned og laver rolige lange stræk samtidig med, at du får nok søvn og sund kost er det hele med til at regenerere og producere kroppens væksthormoner, celler og kollagen, hvor alle dele er vigtige for bindevævet. De sikrer blandt andet, at bindevævet ikke bliver ustabilt, uelastisk og sårbart, ligesom det virker sårhelende f.eks. efter operation.

Hvorfor giver stramt bindevæv ryg og lændesmerter?

Ondt i ryggen er nærmest en folkesygdom og vi ved, at 80 % af alle danskere på et tidspunkt har oplevet, at de havde ondt i ryggen. I omkring 90% af tilfældene er rygsmerterne ufarlige, og hverken tegn på sygdom eller skader samtidigt ved vi også at ca. 20% af alle rygproblemer stammer fra rygsøjlen, og de resterende 80% har altid været en gåde. Det er det ikke nu, hvor vi ved at flere årsager er den kraftige lunbalfascia (bindevæv i lænden), og ledbånd langs rygsøjlen, der fungerer som støtte for de forskellige rygmuskler samt sørger for fleksibilitet og stabilisere af rygsøjlen. Når du f.eks. skal løfte noget tungt, er det ikke nok at musklerne er stærke og smidige det skal dit bindevæv også være. Da fascia er fyldt af nerveender, skal der kun en lille skade eller rift til for at det udløser en smerte. Det er veldokumenteret at hos mennesker med rygsmerter er den dybe lumbalfascie tyk, stram og uelastisk, det begrænser dens bevægelighed og det er svært at bukke sig forover, og det vil kun blive forværet, hvis du ikke ændre fokus til at udføre nogle af de øvelser jeg har beskrevet som f.eks. diagonale stræk og at strække dig lang dagligt.

Rigtig god fornøjelse til træningen.

Ny dig, nye vaner og nyt liv

 

Kontakt Lene
Tal med os:  23322722
Skriv til os: mail. info@reformrefresh.dk