Hvilken slags afspænding findes ?

Der er tre forskellige måder du kan opnå afspænding på:

  1. Du kan bruge guidede afspændinger, enten af en instruktør eller med en lydfil
  2. Du kan lave afspændingsøvelser eller bevægelsesformer med fokus på afspænding
  3. Du kan få en afspændingsbehandling, fx hos en psykomotorisk terapeut.
 

Hvad er afspænding?
Hvad er det godt for?

I en hverdag, der bare kører derudaf, kan du nemt komme til at miste dig selv lidt i svinget.
Komme til at overhøre kroppens behov – og dine behov for at tage valg, der er gode for dig.
Glemme at mærke efter om du er på rette kurs (for dig) og justere ind.

To do lister og dét du plejer at gøre, kan måske pludselig opleves som livsvigtige at nå og gøre bare fordi – og du glemmer måske, hvorfor (og om) de i det hele taget stadig er vigtige for dig.

Det kan være trættende og dræbende for livsgnisten.
Hvis du vil undgå, at det hele bare kører derudaf, med dig halsende bagefter, må du skabe nogle stunder, hvor du er stille med dig selv. Stunder, hvor du er utilgængelig for andre, både offline og online.
Stunder, hvor du stopper op og mærker indefter.