''Faglighed, professionel tilgang og engagement''

Stine Kofod Larsen - Psykomotorisk Terapeut.

Østerbro den. 28. juli 2016.

Efter mit 2. kejsersnit har jeg haft en del smerter (har en scoliose) i ryg, lænd, bækken og balder. Fra 1. gang jeg prøvede reformer-maskinen var jeg solgt.  Jeg mærkede straks hvor effektiv træningen er! Hvordan reformeren får mig til at arbejde med musklerne på en hel særlig og intens måde.

Jeg er som kollega til Lene meget kropsbevidst og har prøvet mange forskellige træningsformer. Koblingen mellem Lenes faglige kompetencer og engagement samt Reformer-maskinens guidning som træner musklerne på en helt fantastisk måde.
 

''Du hjælper mig i den grad til at være klar til min første      Ironman''

Anette Blicher, Psykolog, sexolog og sportspsykolog.

Charlottenlund den. 23. maj 2016.

Jeg er flere gange om ugen, på forskellige hold hos Lene. Hver gang oplever jeg et utroligt engagement og skarphed, overfor hver enkelt deltager, med individuel fokus og opmærksomhed - som om det var eneundervisning.

Jeg prioriterer min tid til din træning, da den styrker, smidiggør og balancere min krop. Du hjælper mig i den grad til at være klar til min første Ironman i august 2016.

Jeg kan varmt anbefale Lene.
 

''Den bedste træning som nybagt mor''

Marie Hartmann Tørnes, Clinical safety Associate, Novo Nordisk.

Tåstrup den. 30. maj 2017.

Jeg har gået til efterfødselstræning i 20 uger, og det er den bedste træning jeg har gået til som nybagt mor. Lene passer på os med sin helt særlige omsorgsfølelse. 

Jeg kan varmt og inderligt anbefalt Lene!

''Det største forbehold jeg havde overfor træning og behandling var, at det lød for godt til at være sandt''

Anne Sophie Møller, Sygeplejerske.
Valby den. 1. juli 2017.

Det største forbehold jeg havde overfor træning og behandling ved Lene Dam hos Reforme N Refresh var, at det lød for godt til at være sandt, da jeg har prøvet utallige forskellige behandlings- og træningsformer gennem årene pga. af rygsmerter fra skoliose og slidgigt i nakken.  


Ja, Ja, sund og smidig ryg ved brug af åndedrættet og Pilates i reformermaskine et par gange om ugen! 

Det har jeg hørt før. Nu har jeg været igang i 4 måneder og så taknemmelig for at min veninde insisterede på at jeg skulle kontakt Lene til personlig træning. 

Mit forbehold er gjort til skamme på trods af, at jeg ikke har kunnet træne hver uge: jeg bliver mere og mere smertefri uge for uge, mit kropsudtryk og min holdning er forandret, jeg er mere rank, mindre skæv i ryggen og meget gladere - og blevet mindre afhængig af kiropraktoren. Selv gamle og uhensigtsmæssige bevægemønstre er ved at blive brudt, og jeger begyndt at løbe igen, og det går godt. 

Jeg har fundet lige det, der virker for mig, og som er en blanding af at blive taget kærligt i hånden med Lenes helt særlige personlige træning, og at blive holdt i ørerne er megavigtigt for mig med hjemmeøvelser.   

Jeg har fået et nyt dagligt mantra: "træk vejret og rul din krop, Anne Sophie". Så det gør jeg!"